Venø Seafood sikrer Danskernes adgang til de bedste kvalitetsråvarer, vi sidder på mere end 80% af det danske Østersmarked.
Venø Seafood er en engros- og detailvirksomhed, vi leverer kvalitetsråvarer til private, restauranter, fiskehandlere og grossister i hele Danmark.
I dag sidder vi på den største del af det danske marked, og minimum 80% af alle Danske Østers sælges fra Venø Seafood.
Mit navn er Kristian Borbjerggaard, jeg er 25 år gammel og stiftede Venø Seafood da jeg var 18 år.
Det hele startede i 2016 hvor jeg synes det var en ærgerligt, at vi i Danmark ikke gjorde brug af Limfjordens mest fantastiske råvare: Limfjordsøsters. På daværende tidspunkt eksporterede man alle Limfjordsøsters ud af Danmark, og importerede istedet Franske og Hollandske østers da de var billigere.
I juni 2016 købte jeg 300 kilo Limfjordsøsters hos en lokal fisker fra Limfjorden, på daværende tidspunkt lejede jeg mig ind i anlægget på Venø. Derefter tog jeg ud til forskellige Danske restauranter, og tilbød dem at købe Limfjordsøsters. I min optik er Limfjordsøstersen verdens bedste østers, og kvaliteten taler for sig selv. Hver eneste østers er håndsorteret, og håndbanket, da vi vil have de bedste på markedet.
Derfra 2016 og til nu, er Limfjordsøstersen blevet ekstremt populær blandt Danskerne og der er nu større efterspørgsel end udbud på Limfjordsøstersen.
Dette betyder også at der næsten ikke længere eksporteres Limfjordsøsters ud af landet, da Danskerne selv spiser dem vi har på markedet.
I 2019 købte jeg anlægget på Venø, og i december 2020 udvidede vi anlægget med 400 kvm. og 6 store betonkar.
Anlægget er nu Nordeuropas største, med plads til mere end 60 tons østers.
Sideløbende med Limfjordsøsters, har jeg udvidet mit råvare sortiment og sælger friske Limfjordshummere, Stillehavsøsters (Gigasøsters), Hjertemuslinger (i sæson) og på hjemmesiden sælger jeg ligeledes tilbehør i form af caviar, østersknive, blinis og champagne.